I dag har jeg følt mig præcis som Jane Spofford fra The Witches of Eastwick. Nærmere betegnet; Jeg har følt mig præcis som Jane Spofford i scenen sammen med Daryl Van Horne, hvor hun spiller hendes fingre til blods og sætter ild i huset…
Naturligvis bare uden Jack Nicholson (nej, jeg fortæller ikke vedkommendes navn) til at få mig fyr og flamme. Og det gik nu heller ikke ild i huset. Og mine fingre blødte faktisk heller ikke. Men det er faktisk heller ikke min pointe. Jeg siger bare, at jeg har følesløse fingre nu. (Og for at være ærlig, så er det ikke særlig praktisk – især ikke hvis man skal til at lave mad og bruge knive… Man risikerer ret let at skulle en tur på skadestuen med noget grimt!)
Sidespor, sidespor!
|—x———–1—|
|—x—–4———|
|—x—–1———|
|—x—–3———|
|——————–|
|——————–|
Når jeg kommer dertil bløder mine fingre om og om igen. Tror simpelthen ikke de er lange nok til det stykke… Men så er det at jeg kommer til at tænke; Ville Jane Spofford måske have givet så let op?! (Ja, det ville hun vel egentligt – men det er ikke pointen!) Nej. Hun ville have fået hjælp af en eller anden høj mørk forbandet prins på en sort hest. Aha.
Åh, så cry dog for mine brødende fingre! (Og alt det andet…)
